• Denne iBog® opdateres ikke længere. Vi henviser i stedet til indisprogetstx.systime.dk. Udgivelsen udfases pr. 1/11 2017.
Du skal logge ind for at skrive en note

Sidens indhold

Det er et stort og vanskeligt spørgsmål der kan gives mange forskellige svar på, afhængigt af hvilke tilgange man har til fænomenet sprog. I denne udgivelse har vi valgt at anskue sproget fra forskellige synsvinkler:

  • Sprog som struktur.
  • Sprog som praksis.
  • Sprog som begrebsverden.

Sprog som struktur omfatter alle dele og indbyrdes relationer fra konsonanter og vokaler til indviklede sætningskonstruktioner.

Sprog som praksis omfatter alle former for sproglige ytringer fra det at småpludre med babyer til store afhandlinger, begejstrede taler, indviklede lovtekster… Fortsæt selv rækken.

Sprog som begrebsverden omhandler de forskellige områder vi deler virkeligheden op i ved at bruge sproget på den. Når vi fx kalder den samme person kvinde, mor, datter, søster, professor eller cykelrytter, er det et eksempel på at vi bruger forskellige benævnelser alt efter hvem der har synsvinklen, eller hvilken sammenhæng den person vi omtaler, indgår i. På den måde bliver det tydeligt at sproget også siger noget om den kultur det er en del af, og om forholdet mellem de personer der bruger sproget.

Ved at undersøge hvem der siger hvad til hvem og hvordan, undersøger vi sproget både som struktur, som praksis og som begrebsverden.

Dertil kommer at en meget stor procentdel af vores kommunikation ikke foregår gennem det talte eller det skrevne sprog, verbalt sprog, men gennem kropssprog, non-verbalt sprog. Prøv at holde hænderne på ryggen mens I forklarer hvordan I kommer fra skolen og hen til stationen eller fra skolen og hjem, og diskuter virkningen af ikke at kunne tage hænderne til hjælp når I skal udtrykke jer.

En anden type non-verbalt sprog som også præger vores hverdag, er de mange skilte der på forskellig vis regulerer vores adfærd fx i trafikken eller ved indgangen til et hospital hvor der er påbud om at slukke både cigaretten og mobiltelefonen.

Du skal logge ind for at skrive en note

Hvordan vi end vender og drejer fænomenet sprog, ender vi ved at bruge sprog til at meddele os til hinanden, altså er sprog et kommunikationsmiddel.

Dyrene kan også kommunikere med hinanden, men alligevel er deres sprog meget forskelligt fra vores. Faktisk vil mange påstå at menneskets overlegenhed og beherskelse af naturen skal ses som et resultat af vores sproglige formåen.

Når dyr kommunikerer med hinanden, gør de det gennem lyde, fagter, bevægelser, grimasser eller lugt, og hensigten er fx at markere sult, fare, aggression, tilfredshed. Fælles for den måde dyrene kommunikerer på, hvor forskelligartet kommunikationsformen end måtte være, er at den er bundet til den situation dyrene befinder sig i. Kommunikerende artsfæller må nødvendigvis være så relativt tæt hinanden at de kan se, høre eller lugte hinanden. Dyrene kan altså kun kommunikere om her-og-nu-situationer. Endvidere anvender en dyreart hver gang den samme lyd eller bevægelse om en bestemt meddelelse, og derfor fungerer dyrenes sprog som en slags signaler.

Du skal logge ind for at skrive en note
Colourbox.com
Colourbox.com
Colourbox.com
Colourbox.com

Hvor dyrenes sprog kan karakteriseres som et signalsprog, er menneskernes sprog et symbolsprog. Det betyder at vi mennesker med vores sprog kan meddele os om fænomener der ikke er til stede i tid og rum. Hvis vi siger eller læser ordet bog, danner vi os et billede af en bog, dvs. at lyd- eller ordbilledet leder vore tanker hen mod et fænomen der ikke behøver at være til stede her og nu. Vi kan altså – i modsætning til dyrene – kommunikere om fortid og fremtid.

I bogen her skal vi naturligvis beskæftige os med 'menneskesprog'. Og I vil blive præsenteret for mange forskellige sproglige udtryk og rigtig mange forklaringer der tager udgangspunkt i sprog som struktur, som praksis og som begrebsverden.

Hvis vi vender tilbage til det indledende spørgsmål om hvad sprog er, kan et svar være at verbalt sprog kan betragtes som en masse små byggeklodser der kan sættes sammen til ord der igen kan sættes sammen til led. Disse led danner sætninger som har en betydning. På denne måde har vi fået skabt sammenhængen mellem:

Du skal logge ind for at skrive en note

Opgave 1.1

Inden I går i gang med bogen, kan I prøve at forklare betydningen af og forskellen på ytringerne i den følgende liste.

Skriv jeres forklaringer ned, gem dem til I har arbejdet med bogen, og prøv så igen at forklare forskellene. Sammenlign jeres forklaringer, og diskuter hvor forskellene på jeres forklaringer ligger før og efter I har arbejdet med bogen.

  • Kender vi ikke hinanden?
  • Jeg erklærer jer hermed for rette ægtefolk at være.
  • Han har haft ringet, men du var her ikke.
  • Har jeg ret?
  • Glad hoppede han ud af sengen.
  • Der var engang en mand, han boede i en spand.
  • Fast som en klippe og bred som en strand.
  • Livet er en morgengave.
  • Han er helt ude af flippen.
  • Tomme tønder buldrer mest.
Du skal logge ind for at skrive en note
Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761627308. Copyright forfatterne og Systime A/S 2018